. Botanisk tidsskrift. Botany; Plants; Plants. 3. Danmarks Vedplanter og Halv-Vedplanter 105 i alt Fald 4 Slægtled; G. Andersson benævner dem henholdsvis f. sil- vestris og f. oblonga. Ogsaa andre kendes1. Hasselen er oftest en Højbusk 1,8—5 m høj, sjælden 7(—11) m. Flere til mange Skud udgaar i en uordentlig Gruppe fra Jorden (som i Fig. 12). Dette gælder ogsaa de dyrkede C. americana og C. tubulosa. Den danner let Skud fra Stammegrunden eller Rodhalsen, selv om den ikke stævnes, og disse Skud, der ofte bliver meget lange og slanke (»Hasselkæppe«), kan danne Rødder og derved danne Aflæg- gere
Image details
Contributor:
Library Book Collection / Alamy Stock PhotoImage ID:
RH9JB0File size:
7.1 MB (336.3 KB Compressed download)Releases:
Model - no | Property - noDo I need a release?Dimensions:
1364 x 1832 px | 23.1 x 31 cm | 9.1 x 12.2 inches | 150dpiMore information:
This image is a public domain image, which means either that copyright has expired in the image or the copyright holder has waived their copyright. Alamy charges you a fee for access to the high resolution copy of the image.
This image could have imperfections as it’s either historical or reportage.
. Botanisk tidsskrift. Botany; Plants; Plants. 3. Danmarks Vedplanter og Halv-Vedplanter 105 i alt Fald 4 Slægtled; G. Andersson benævner dem henholdsvis f. sil- vestris og f. oblonga. Ogsaa andre kendes1. Hasselen er oftest en Højbusk 1, 8—5 m høj, sjælden 7(—11) m. Flere til mange Skud udgaar i en uordentlig Gruppe fra Jorden (som i Fig. 12). Dette gælder ogsaa de dyrkede C. americana og C. tubulosa. Den danner let Skud fra Stammegrunden eller Rodhalsen, selv om den ikke stævnes, og disse Skud, der ofte bliver meget lange og slanke (»Hasselkæppe«), kan danne Rødder og derved danne Aflæg- gere. Blomquist og Lindman reg- ner den ogsaa til de »typiske Buske«. Den kan have mange Rodskud, der grener sig under Jorden. Hassel findes ogsaa med Træform, men om dette er naturligt, er vel tvivlsomt, Der findes f. Ex. i Klampenborg Dyrehave Exem- plarer, som Dyrene har formet til Træer; i Vemmetofte Dyrehave var der et Exem- plar, hvis Stamme havde et Omfang af 1, 46 m, og i Gjorslev, ligeledes i Syd- østsjælland, et andet, som havde en rank Stamme og var 11, 30 m høj. Schübeier har i Norge maalt et Træ med 7, 2 m Højde og 1, 05 m Omfang 2h m over Jorden. Hassel skal kunne naa en Alder af 30—40 Aar, men meget højere findes angivet for stævnede Exemplarer. Blom- stringsdygtig bliver den ofte før det 10de Aar. Den blomstrer især i Marts og April før Løvspringet, og Frugterne modnes fra Slutningen af August navnlig i September (Oktober). Rigere Frugtaar kommer med 2—3 Aars Mellemrum. Der findes en Mængde Varie- teter eller Smaa-Arter (se f. Ex. Ascherson & Graebner); Forskellig- hederne angaar, foruden Nødderne, Hasens Former, Bladform (en flig- bladet Form kendes: laciniata) og Bladfarve; ved Lohals har jeg fundet Buske med en smudsig violet-purpur Plet paa Midten af Bladene (atropurpurea). Lit.: Gunnar Andersson 1902; 1909: 55; 1915. Blomquist 1911: 62. Bredsted, Hasselnødden (Odense 1887). N.Hartz 1909: 248. Hedström. Fig. 69. Hasselens